Case: Nordicflex.dk

Om Nordicflex.dk

Nordic Flex har siden 2007 været et af Danmarks førende selskaber indenfor flex leasing af biler, motorcykler og autocampere.

Herudover importerer og eksporterer Nordic Flex også alle køretøjer på bestilling, som vi har 15 års erhvervserfaring med.

Nordic Flex’s store internationale netværk af forhandlere og importører sikrer adgang til de absolut bedste markedspriser ved køb og salg af køretøjer og gør, at du får en reel og professionel rådgivning, når beslutningen om specifikation af køretøjet, udstyr og forudsætningerne for leasingaftalen løbetid, kilometer etc. skal aftales.

logo

Før SEO optimeringen

Nordicflex.dk kom til os tilbage i 2015, hvor de ønskede større vækst på flex leasing af deres biler. Vi lavede sammen en søgeordsanalyse, og fandt frem til at en Top 10 placering på søgeordet “flexleasing” var et godt mål at sætte trods den store konkurrence. Flexleasing har 5500 månedlige søgninger.

Nordicflex.dk havde disse placeringer inden opstart ved søgning i Google.dk

  • Flexleasing [Position 50-100]

Deres hjemmeside hoppede meget op og ned mellem position 50-100 inden vores opstart. Langt fra toppen.

Under SEO optimeringen

Vi påbegyndte arbejdet med at gå alt indhold igennem, så at det fulgte Googles retningslinjer inden for Onpage SEO optimering. Derudover optimerede vi Meta beskrivelser for at opnå større CTR (Click Trough Rate).

Vores tekstforfattere gik i fuld gang med at skrive artikler om flexleasing som vi  benyttede til vores daglige link-building.

Vi fulgte alle hjemmesidens bevægelser tæt med diverse værktøjer som Google Analytics, Google Webmaster Tool, Accuranker, Majestic og manuelle inspektioner for at sikre at vores arbejde gav de resultater som Nordicflex ønskede.

Efter SEO optimeringen

Det var en hård kamp på søgeordet “flexleasing”, da konkurrencen var utrolig stor i forhold til den middel søgevolume. Det stoppede os dog ikke i at nå målet, og efter 5 måneder kom vi i Top 10, og 2 måneder derefter nåede vi en Top 5 placering.

Udover vores fokus søgeord, er mange relaterede søgeord også kommet i toppen, og det giver Nordicflex en god organisk trafik til en rigtig god pris.

rangering